titel_lille
Kom igang - flyv selv
Allerførst skal du lige have en ide om, at det her kan du godt finde ud af. Du skal bruge et simulatorprogram og en sender. Simulatoren kan du, hvis der er nogen ledige, låne i klubben. Måske kan du også låne en sender. Simulatorprogrammet giver dig mulighed for at prøve et utal af fly: motorfly, svævere og helikoptere, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du får fornemmelsen ind i fingrene.

Du skal have opbygget den muskulære hukommelse i fingrene. Du kommer ikke til at flyve særlig meget modelfly, hvis du hele tiden skal tænke på, hvad du nu skal gøre: Mens du tænker, har flyet lavet et pænt hul i jorden. Du vil med garanti crashe, de første mange gange du forsøger, og så er det bedre du crasher i simulatoren end på flyvepladsen. I simulatoren starter du blot forfra med et tryk på resetknappen. Når du så, med succes, har startet og landet ti gange i træk, er du ved at være klar.

Nu er det, at du skal kontakte Randers Modelflyveklub. Her kan du få alle de gode råd du har brug for, inden du investerer sparepengene i fly og andet grej. Du kan også besøge forummet på

Modelflyvning Danmarks hjemmeside  

Her kan du få endnu flere gode råd. I samme forum er der en del brugt grej og fly til salg til en god pris.

Hvad koster det at komme igang
Forfatteren af denne artikel startede selv med en svæver med elmotor, hvilket jeg stadig synes var en god ide. Herudover skal du bruge to batterier (eller flere men to er et godt antal til at starte med), du skal bruge en sender med mindst 4 kanaler, en modtager til flyet samt et ladeapparat. Regnskabet kommer så til at se ud som følger:

Multiplex EasyGlider 1.900 kr
Spektrum DX5 sender + modtager 480 kr
2 batterier 2400 miniamp 300 kr
Lader 220 kr

i danske kroner max 3.000 kr. Kan du finde det hele brugt, slipper du vel med det halve. Har du ambitioner om at flyve større og mere avanceret fly, kan du starte med en større (og dyrere) sender. Spørg i klubben.

EasyGlideren har et vingefang på 1,80 m og er en elsvæver. Det vil sige, at den er udstyret med en elmotor til at flyve op i højderne med. Herefter er det op til dig at holde den i luften. Med et 2400 miniamp batteri vil du kunne flyve svæveren op 8 - 10 gange med en garanteret samlet flyvetid på omkring 3 kvarter. Med god og vedvarende termik vil du kunne holde svæveren i luften i flere timer på et enkelt batteri.

EasyGlideren er til den nævnte pris en PNP (plug n' play) model. Det er dog en sandhed med modifikationer. Motor, regulator og servoer er monteret, men du skal selv montere haleplan, haleror og modtager. EasyGlideren er lavet i et flamingolignende materiale som du limer sammen med 10 sekunder lim. Materialet er utroligt stærkt og kan klare mange uheldige landinger.

     
EasyGlider
EasyGlider støbt i det flamingolignende materiale ELAPOR®

     

Motormodeller
Den store forskel mellem svævemodeller og motormodeller er at du med lidt held og dygtighed kan holde et svævefly i luften i timer. Motormodeller skal helst have motoren kørende fra start til landing, hvilket selvklart begrænser flyvetiden..

Med hensyn til priser er der på begynderniveau ikke den store forskel på svævemodeller og motormodeller - ligesom det nødvendige radioudstyr kan være det samme som for svævemodellen.

     
 
Startside
Om klubben
Radiokontrol og anden elektronik
Flytyper
Motorer
Brændstof for svæveflyvere
 
Kom igang - flyv selv
  Kalender
  Her bor vi
Mail til Randers Modelflyveklub